Kompetencecentre
De næsten 600 passionerede klimastyringseksperter i vores kompetencecentre rundt om i Europa designer og bygger ekstraordinære løsninger til opvarmning, køling, tørring, ventilation og luftrensning. Løsningerne udvikles altid med fokus på pålidelighed, bæredygtighed, effektivitet og brugervenlighed.

- Startside
- Kompetencecentre
Opvarmning
Dantherm Groups kompetencecenter for opvarmning i Pastrengo, Italien, har leveret mere end seks millioner varmeapparater siden opstarten i 1950'erne og skiller sig ud som førende inden for transportable varmeløsninger. Varmeapparaterne er kendt for deres solide konstruktion og det unikke forhold mellem kvalitet og pris, og de fås i versioner, der er ideelle til både kommerciel og privat brug.

Køling
Dantherms kompetencecenter for køle- og luftrensningsløsninger har i mere end 20 år arbejdet fra Valencia, Spanien, og udvikler pålidelig bio-luftkøle- og rensningsteknologi, der er kendt for sin energieffektivitet og minimale driftsomkostninger.

Tørring
Vores kompetencecenter for tørring i nærheden af Hamburg, Tyskland, har mere end 25 års erfaring med udvikling af innovative og brugervenlige affugtere og tørringsløsninger, der er kendt for deres robusthed, fleksibilitet og problemfri drift.

Pool og erhverv
Fra det moderne anlæg i Maldon, Storbritannien, har Dantherm Groups kompetencecenter for pools og kommercielle enheder siden 1977 udviklet førende varmepumpe- og affugterløsninger til pools og kommercielle installationer. Disse miljøvenlige løsninger, der er kendt for deres holdbarhed og effektivitet, er installeret i private og offentlige pools i det meste af Europa.

Ventilation, humanitær og forsvar
Kompetencecentret i Skive, der blev etableret i 1958 og huser Dantherm Groups største produktionsanlæg, er højt specialiseret i udvikling af avancerede luftbehandlingsenheder, boligventilationsløsninger og mobile varme- og køleløsninger til nødhjælps- og militærlejre.
